Tilbehør til Orkis:
Når du skal i gang med at orkere, skal udstyret være i orden. Det er ikke nogen vanvittig dyr hobby, at kaste sig ud i. I modsætning til hækling og strik, skal der ikke anskaffes forskellige str nåle og pinde – du skal kun bruge én skytte, som har den samme størrelse, uanset garntykkelse.
Skytte:
Til orkis bruger man en speciel skytte, som kan være lidt svær, at finde i normale butikker, men de kan som regel også fåes billigere på nettet. De kommer i mange varianter, fra træ til plastic og det helt nye, er en skytte hvorpå der sidder en lille hæklenål. Personligt bruger jeg de almindelige af plastic, som den blå der kan ses på billedet.
Hæklenål:
Du skal også bruge en meget tynd hæklenål. Bare spørg efter den mindste de har, så burde det være fint. Du skal bruge hæklenålen, til at fange skytten igennem de små piruetter på dit arbejde, så den er altså ganske uundværlig. Med mindre du har anskaffet dig en af de skytter, hvor der allerede sidder en hæklenål på.
Garn:
Der skal selvfølgelig bruges garn. Normalt bruger man tynd hæklegarn. Det er nemt, at arbejde med også som nybegynder. En stor rulle garn holder længe og du kan altid starte med kun at købe en farve, til du er øvet i det.