For at komme i gang med at strikke, er det første du skal lære, at slå masker op. Der er forskellige måder, at gøre det på, men den metode der er nemmest og dermed også hyppigst anvendt, er den jeg vil beskrive her.
Opslagning beskrevet:
Trin 1: Bind en løkke, så langt inde på garnenden, at den frie ende er lang nok, til det antal masker du ønsker at slå op. Du må prøve dig lidt frem til at starte med. Sæt herefter løkken på strikkepinden du har i højre hånd og stram løkken til.
Trin 2: Brug din venstre hånd til garnet. Enden der hører til garnnøglet, ligges omkring din venstre pegefinger og den frie ende ligges omkring din tommelfinger. Løkken skal befinde sig i mellem de 2 fingre.
Trin 3: Før strikkepinden under garnet på ydersiden af tommelfingeren og derefter ovenover garnet omkring pegefingeren. Stram løkken til, mens du slipper med tommelfingeren.
Flot! – du har slået fin første maske op.
Nedenstående video viser hvordan man slår masker op.