Forside » Hækling » Hæklet suttesnor med stjernemønster

Hæklet suttesnor med stjernemønster

suttesnor med stjernemønstDe sødeste clips til suttesnor landede i postkassen i går. Det betød at der måtte nye hækleudfordringer til. Denne suttesnor er hæklet i stjernemønster (som viste sig at være meget nemt, at lave). Dog skal der lige indskydes, at når du har læst guiden, så se videoen nedenfor. Så er det meget nemmere, at  forstå hvad der reelt skal gøres.

Materialer: Clips til suttesnor, garn (her er der brugt babygarn fra Kvickly), str 3 hæklenål, en stoppenål.

Suttesnor beskrevet:

Trin 1: Start med 49 luftmasker (det passer ca med 22 cm, som er det maksimale en suttesnor må være)

Trin 2: Vend og træk garnet igennem 2. maske. (2 masker på nålen)

Trin 3: Træk nu garnet igennem de næste 4 luftmasker. (6 masker på nålen) Træk så garnet igennem alle 6 masker på en gang.

Trin 4: Lav en luftmaske. Træk garnet igennem den lille løkke, der kom af luftmasken. (2 masker på nålen)

Trin 5: Træk garnet igennem masken i “stjernen” og igen i den sidste luftmaske fra før. (4 m på nålen)

Trin 6: Træk så garnet igennem de 2 næste luftmasker. (6 m på nålen) Træk så garnet igennem alle 6 masker på en gang.

Trin 7: Fortsæt med trin 4-6 til du har lavet hele rækken af luftmasker. I den sidste maske skal du lave en halvstangmaske (hstm).

Trin 8: Nu skal du lave den anden halvdel af stjernerne. Vend arbejdet. Hækl 2 luftmasker. Lav 2 halvstangmasker ned i øjet på din stjerne.

Trin 9: Fortsæt med at lave 2 halvstangmaske i øjet på de resterende stjerner på suttesnoren. Når du kommer til enden slutter du af med en halvstangmaske i den sidste maske. Klip garnet.

Trin 10: På den her suttesnor er der lavet en hvid kant af fastmasker hele vejen rundt. Det kan man gøre som man har lyst til. Hvis du gør det, er det meget nemt. Tag garnet og træk det igennem en maske på dit arbejde, så det danner en ny maske. Træk derefter garnet igennem masken på nålen. Nu skal der bare laves fastmasker hele vejen rundt. Slut af med at klippe garnet.

Trin 12: Nu har du lavet hele snoren. Så skal du have syet clipsen på fra suttesnoren. Hvis du ikke har hæftet de løse ender fra snoren, kan du passende bruge en af dem til at sy clipsen fast med. Så er der også mindre der skal hæftes til sidst.

Trin 13: Nu mangler vi noget suttesnoren kan sidde fast i selve sutten med. (Man kan købe sådan nogle gummiringe, hvis de skal passe specielt til mam-sutterne, som ikke har “ringen” på sutten.) Her har jeg dog valgt at lave en lænke med 20 luftmasker og hæfte fast i den modsatte ende af clipsen. Så kan suttesnoren trækkes igennem den og sutten og sidde fast på den måde.

suttesnor med stjernemønsterTrin 14: Hæft alle ender. Så er suttesnoren med det søde, hæklede stjernemønster færdig!

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.