Forside » Hækling » Hæklet rasle-terning

Hæklet rasle-terning

Jeg synes denne lille rasle-terning er blevet så fin, at jeg måtte dele den med jer. Det startede egentlig med en masse garnrester, der skulle bruges og så kom ideen ud fra det.

Materialer:

Garn (jeg har brugt garnrester jeg havde fra Red Heart babygarnet fra Kvickly), hæklenål str. 3, stoppenål, knapper, polyesterfyld, 3 træperler samt en af de gule dimser, som normalt indeholder legetøjet i et kinderæg.

Rasleterning beskrevet:

Lapperne:

Først skal der hækles 6 lapper. Mine er hæklet sådan her:

  1. omg: Slå 20 luftmasker op.
  2. omg: I 2. maske fra hæklenålen, starter du med fastmasker. Hækl en fastmaske i hver luftmaske. (19), slut af med en luftmaske til at vende på.
  3. omg: Vend arbejdet og lav 1 fastmaske i hver maske fra 2. omgang. (19), slut af med en luftmaske til at vende på.

4: Fortsæt omg. 2-3 til du har hæklet 20 omgange i alt. (Med min hæklefasthed betød det, at med 20 omgange, så blev lappen kvadratisk, men prøv dig frem, om du skal have flere eller færre omgange).

5: Efter 20 omgange lukkes arbejdet af, klip garnet, men lad være med at hæfte endnu.

Lav 6 lapper som ovenstående.

11296815_151557921845985_334094558_nBroderimønstre:

Jeg brugte ternet papir, som jeg inddelte i 6 felter, hvor hvert tern svarede til en maske på min lap. Derefter lavede jeg de mønstre jeg gerne ville – jeg måtte kassere lidt undervejs, men det gik nemt nok. Prøv dig frem med hvad du har lyst til der skal være på din terning.

 

 

 

hæklet rasleterningBroderi:

Så skal du i gang med at brodere på lapperne. Min nål til formålet knækkede i et slagsmål med en hæklet kaj-abe, så jeg har brugt en alm. stoppenål til at brodere med.

Farverne: Jeg har brugt en ny farve til hvert mønster, men det er jo helt op til dig selv, hvor meget “pang” der skal være på.

Sværheden: Det er meget simple mønstre jeg har lavet, men det er også svært at gøre en helt masse på 19 masker i højde og bredde.

Bilerne: Jeg har brugt knapper som hjul. Et trick jeg så i en Familiejournalen en gang. Jeg synes de er helt perfekte til formålet, men sørg for at få dem syet ordentligt fast.

rasle-lyden-kreativiusRasle-lyden:

Jeg har brugt den gule ting, der normalt indeholder legetøj inde i et kinderæg, (hvad kalder man egentlig sådan en fidus?) og 3 træ-perler, som vist på billedet. Put træperlerne i kinderægs-fidusen og luk den. Evt. brug lidt lim rundt i kanten. Det giver en ganske fin rasle-lyd når terningen bliver rystet, når den er færdig.

 

rasle-terningMontering:

Nu kommer monteringen. Alle lapperne skal syes sammen, så de tilsidst former en terning. Det er nemt nok. Bare sørg for, at de allesammen vender den rigtige vej, så du ikke lige pludselig har et mønster der vender på hovedet i forhold til de andre. Jeg syede alle lapperne sammen, men lod 2 sider være åbne, så jeg havde den åbning til at få placeret min rasle-lyd ordentligt. Jeg fyldte halvt op med polyesterfyld og lagde derefter raslelyden ned oveni. (Som vist på billedet) Syede så den ene side sammen, så der kun var 1 åben side tilbage. Fyldte det sidste af terningen med polyester og syede også den side sammen.

Jeg brugte en anden farve end grundfarven til at sy siderne sammen med, for at skabe noget kontrast.

rasleterning kreativiusDet færdige resultat:

Min terning kom til at se således ud. Den giver en meget fin rasle-lyd fra sig, når jeg ryster den og den var faktisk meget simpel at lave. Det er er perfekt projekt til garnrester.

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.