Forside » Hækling » Hæklet hjerte

Hæklet hjerte

Mit liv i hjerter – sådan føles det lige nu. Jeg hækler hjerter som en besat i øjeblikket, fordi de skal bruges til en konference omkring netop hjerter. Derfor skal I heller ikke snydes, for den opskrift på dem, som nu sidder fast i mit hovede.

 

Materialer

Garn (du kan bruge hvad som helst, jeg har mest brugt rester til dette projekt), hæklenål str. 3 eller 2.5, stoppenål, bamsefyld.

 

Hjertet beskrevet

Først laver du 2 runde toppe – de fungerer som spidserne på dit hjerte. Dem laver du sådan her: 

1. omg: Lav en magisk ring med 6 fastmasker.

2. omg: 2 fm i hver fm. (12)

3. omg: *1 fm, 2 fm i næste fm* fortsæt fra * – * til du er nået hele vejen rundt. (18)

4. omg: *1 fm, 1 fm, 2 fm*  fortsæt fra * – * til du er nået hele vejen rundt. (24)

5-9 omg: 1 fm i hver fm hele vejen rundt. (24)

 

Ved den første top, slutter du bare af med en km og lukker garnet af. Klip enden. Lav nu nr. 2 top, men uden at klippe garnet tilsidst. 

10. omg: Sæt de 2 toppe op mod hinanden og hækl dem sammen i de første 4 masker. Fortsæt derefter med 1 fm i hver maske rundt om begge toppe.

11-12 omg: 1 fm i hver fm hele vejen rundt.

 

Nu begynder indtagningerne. Jeg beklager de er lidt upræcise, men jeg har simpelthen ikke talt, da jeg har siddet og lavet dem, men jeg synes det er til at se på hjertet, hvor de skal laves. 

13. omg: Hækl 2 fm sammen, fortsæt derefter med at hækle 1 fm til du når den anden side af hjertet ml. de 2 toppe. Her laver du 2 indtagninger – altså hækler 2 fm sammen x 2. Fortsæt med 1 fm indtil du når de sidste 2 masker på omgangen og hækl 2 fm sammen.

14.-? omg: Efter omgang 13 er det lettere at se, hvor indtagninger skal være. *Start med at hækle 2 fm sammen. Fortsæt med 1 fm til den anden side af hjertet, (hvor du også lavede indtagninger på omgang 13), hækl 2 fm sammen x 2, 1 fm til du når de sidste 2 masker på runden og hækl 2 fastmasker sammen igen. *

Du fortsætter bare fra *-* resten af vejen ned, til du kun har en lille åbning tilbage. Put fyld i hjertet. 

Sidste omg: Hækl 2 fm sammen hele vejen rundt, så du får en fin spids (=bunden på hjertet). Bryd garnet og hæft dette.

blomsterbuket 2Når du er færdig, skulle det gerne se således ud.

 

 

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.