Forside » Hækling » Hæklet elefantrangle

Hæklet elefantrangle

Jeg har en veninde, som jeg skal lave barselsgave til. Det bedste man kan gøre, når man skal finde inspiration til de hjemmelavede gaver er altid at kigge lidt rundt i blog-land og se hvad der findes. Den her barselsgave skal have elefanttema (og nej, det er på ingen måde fordi, hende der skal have gaven minder om én). Min jubel ville ingen ende tage, da jeg fandt opskriften på en fantastisk elefantrangle. Opskriften finder du her på Trolleungens blog. Generelt er det klart en blog der er et besøg værd – hun laver nogle ret fantastiske ting.

Materialer

Jeg har brugt bomuldsgarn i 2 forskellige farver, stoppenål, bamsefyld, den gule dims fra kinder æg samt træperler.

 

Stødtænderne

Jeg synes stødtænderne blev lidt store, hvis de skulle ende på 8 masker, så jeg har bare lavet en magisk ring med 5 fm og fortsat op til en passende længde.

 

Montering

Jeg fandt ud af ved nr. 2 elefantrangle jeg lavede, at det var nemmere at montere, hvis jeg ventede med at sy snablen på bagenden. Det vil sige, at jeg puttede rasleboksen i, syede de 12 masker sammen, som opskriften foreskriver, hæft garnet, og sy derefter de 2 stødtænder og ører på. På den måde, kunne jeg føre alle enderne (fra stødtænder og ører) ned til hullet hvor snablen alligevel skulle syes på, for at hæfte alle enderne “usynligt”.

 

Det færdige resultat blev som I kan se på billedet. elefant-rangle

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.