Forside » Hækling » Hæklet Dino

Hæklet Dino

Ingen udfordring er for stor – i den perfekte verden. Denne dino er simpelthen så sød, men den var ved at tage livet af mig flere gange undervejs. Den består af enormt mange smådele, som til sidst skal monteres. Jeg er ikke vildt imponeret over montering, men her var det dog en fryd, at se hvordan de mange dele, blev til den Dino.

Materialer: Str 3 hæklenål, Red heart baby garn fra Kvickly i forskellige farver (Jeg brugte næsten 2 hele nøgler af grundfarven.) samt  stoppenål og polyesterfyld.

Selve hækledelen er ikke svær. Den består kun af fastmasker, magisk ring og indtagninger. Så hvis du har en god portion tålmodighed (og en masse tid i overskud), så er det klart et projekt, der er værd at kaste sig over. Min dino blev omkring 32 cm høj.




Kreativius dinoNår alle smådelene er hæklet sammen, ser det ud som på billedet. Øjnene som er monteret på billedet består af 4 dele, men da jeg ikke ville risikere, at de blev væk blev de samlet med det samme.

 

 

 

 

 

 

kreativius-hæklet dinoNår nu alle delene er samlet, ser Dino således ud! Den var virkelig hele arbejdet værd.

Skulle jeg lave Dino her igen, ville jeg nok montere benene med trykknapper i stedet for at sy dem fast. På den måde, tror jeg at det bliver lettere for Dino både at stå og sidde.