Forside » Hækling » Hæklet barnevognskæde med sutter

Hæklet barnevognskæde med sutter

Jeg skulle købe en barselsgave. Heldigvis er fordelene ved de der barselsgaver, at man ved ret lang tid i forvejen, at man skal have fat i én. Derfor tænkte jeg, hvorfor ikke bare lave en barselsgave i stedet for at købe den. Jeg fik ideen til rasleterningen, som kan ses her, og derudover ville jeg lave en barnevognskæde.

Jeg besluttede mig for at de vedhæng der skulle i kæden (eller figurerne om man vil) skulle være små hæklede sutter. Det er en form som selv babyer kan genkende fra en meget tidlig alder, så jeg tænkte, at det ville være helt perfekt til en barnevognskæde.

Sutterne:

Jeg hæklede 3 sutter. Du kan selvfølgelig hækle flere hvis du synes der skal flere på. Opskriften på sutterne finder du i indlægget her.

Snoren/kæden:

11258087_1637717569786283_524701776_nMin strikkelise er pakket i en flyttekasse, så jeg måtte finde en anden løsning til selve kæden. Jeg prøvede at hækle en snor med stjernemønster, som du kan se på billedet. Jeg brugte 91 masker til kæden og da jeg så var kommet ca. 1/3 del ind på snoren, satte jeg den første sut i. Det gjorde jeg ved at sætte den ind der i stjernemønstret, hvor du hækler hullet i stjernen. (Jeg håber det giver mening.) Det betød, at mit hæklegarn nu måtte trækkes igennem ringen i sutten, men det lykkedes alligevel. Hækl videre og sæt de 2 sidste sutter i løbende. Når du kommer ned for enden af snoren, skal du hækle den anden halvdel af stjernemønstret. Så du vender arbejdet og hækler tilbage. I videoen nedenunder kan du se hvordan du hækler stjernemønster, hvis du er i tvivl om hvordan man gør.

Du kan selvfølgelig også vælge en helt almindelig kæde med fastmasker, nu var det kun fordi jeg ville prøve noget anderledes.

Låse-snorer til variabel længde på barnevognskæden:

Jeg anede ikke hvor bred kalechen på den barnevogn hvor denne kæde skulle sidde. Derfor måtte jeg finde en måde, at gøre længden variabel på, alt efter bredden på kalechen. Jeg gjorde således:

1: Kør en fastmaske igennem det ene hjørne på din kæde.

2: Slå 65 luftmasker op.

3: I 2. maske fra nålen starter du med at lave en fastmaske og fortsætter således hele vejen tilbage.

4: Når du når selve kæden igen, klipper du garnet og hæfter det fast på kæden.

5: Gentag trin 1-4 i alle 4 hjørner af kæden.

barnevognskæde 2Nu skulle der gerne være 4 snore, der hænger ud fra den kæde. Nu skal de trækkes igennem 2 og 2 igennem 2 seleclips. Sørg for at de ikke snor sig for meget undervejs.

 

 

 

 

barnevognskæde 2Når du har kørt 2 af snorene igennem seleclipsen, kan du tage enderne og binde omkring kæden/snorerne. På den måde bliver længden variabel, da seleclipsen kan trækkes frem og tilbage på dine “låse-snorer”.

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.