Forside » Hækling » Hækleskole

Hækleskole

Når du skal lære at hækle, er der nogle basis masker du skal lære at lave. Umiddelbart skulle man tro, det var nemmere end at strikke, fordi du kun har en maske af gangen, du skal holde øje med, men det er ikke altid tilfældet. Det er dog en fornøjelse at hækle, og når man har styr på maskerne, så går det som en leg. Jeg har her beskrevet hvordan man starter op og 2 af de masker, man skal kunne lave, for at kunne starte med at hækle, nemlig luftmasker (i opskrifter forkortet LM) og fastmasker (i opskrifter forkortet FM). I videoen nedenunder, er det udførligt vist, så det bare gælder om at øve sig.

Opstart beskrevet:

Når du skal starte med at hækle, skal du lave en løkke på dit garn. Nemmere bliver det vist ikke. Fra den hækles der som regel videre i luftmasker, med mindre der laves en magic loop.

Luftmasker beskrevet:

Trin 1: Du har din startmaske (løkken du lige har lavet) omkring din nål. Slå garnet rundt om nålen en enkelt gang.

Trin 2: Træk garnet igennem løkken/masken.

Flot! – det var din første luftmaske.

Fastmasker:

Trin 1: Sæt hæklenålen igennem den maske på dit arbejde, som der skal laves fastmaske i.

Trin 2: Slå garnet rundt om nålen og træk garnet igennem selvsamme maske.

Trin 3: Du har nu 2 masker på din nål. Slå garnet rundt om nålen igen og træk igennem begge masker.

Tillykke! – du har lavet fin første fastmaske.

 

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.