Jeg har ikke haft tid til at hækle i laaaaang tid. Men så skete der det, at en af de sødeste damer fra min ungdom, er gået hen og blevet gravid og så måtte jeg have fundet garn og nåle frem igen. Det er blevet til denne frø, som er ca. 25 cm høj/lang. Nu hvor Corona har indtaget landet blev den færdig lidt før beregnet, så jeg kalder ham Covid00 (og da jeg kommer fra Jylland, udtaler jeg det som de udtaler “kombardoo” i Molslinjen-reklamer).
Hvis du, ligesom jeg, mangler lidt inspiration i disse hjemme-tider, så har jeg lavet opskriften som pdf og lagt op til dig lige her!
Rigtig god fornøjelse.