Forside » Syning » Flettet sutteholder

Flettet sutteholder

Suttesnor, suttekæde, sutteholder. Kært barn, har mange navne. Denne lille suttesnor er dejlig nem at lave og er i al sin enkelhed, virkelig fin. Farverne kan du variere som du har lyst til, og det kræver egentlig kun at du er i stand til at flette. På denne her har jeg valgt, at flette med 5 snore, for at give lidt mere farvespil.

Det skal du bruge: Garn (her er der brugt babygarn fra Kvickly), et krokodillenæb, en stoppenål og en suttekæde “adapter” (den bruges til at sætte på de sutter, der ikke har en ring)

Suttekæde beskrevet:

suttesnor kreativiusTrin 1: Klip 5 snore på ca. 50 cm af det ønskede garn.

Trin 2: Før den ene ende af alle 5 snore igennem suttekædeadapteren og bind enderne sammen på hver enkelt snor.

Trin 3: Flet snorene sammen til den ønskede længde. (En suttesnor må max være 22 cm, men du må godt flette lidt længere, da du også skal bruge lidt at hæfte med)

 

 

 

 

 

 

 

suttesnor kreativius 2Trin 4: Når du har flettet færdigt, binder du knude på alle enderne enkeltvis, så de allesammen er hæftet sammen på den måde.

Trin 5: Klip enderne til oppe ved knuderne du lige har lavet.

Trin 6: Før den flettede ende igennem krokodillenæbbet og hæft din stoppenål med en af farverne fra fletningen. Dette stykke skal du bruge til at sy den fast på krokodillenæbbet.  Lav så mange sting som muligt, men sørg for så vidt muligt at bruge siderne til hjælp, så du ikke har for mange synlige sting på forsiden. Eller lav evt. en helt synlig “syning”, så det  ser ud som om det var med vilje.

Trin 7: Hæft garnet og klip enden af.

 

 

 

kreativius suttesnor 3Færdig! Så har du lavet en fin lille suttesnor.

 

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.