Forside » Julestads » Flad stjerne af stjernestrimler

Flad stjerne af stjernestrimler

De klassiske flettestjerner er rigtig fine, men hvis der skal hænges stjerner i vinduerne eller på en guirlande, så hænger de bare ikke lige så flot. Derfor er det godt, at kunne lave de flade stjerner, som er lige så fine og nemme at lave – de kan nemlig hænge helt fladt op af en rude, så det ser rigtig fint ud. Man kan også bare stikke noget garn igennem en enkelt stjerne og så er der fint pynt til juletræet.

Materialer: Stjernestrimler og en saks. (Garn til at hænge op med og en stoppenål)

Flad stjerne beskrevet:

Flad flettet stjerneTrin 1: Lav basen til flettestjernen ved, at tage de 4 strimler der skal udgøre din stjerne. Saml dem som vist på billedet og klip enderne skrå.

 

 

 

 

 

 

IMG_3806Trin 2: Vend arbejdet og fold den ene halvdel, af hver enkelt stjernestrimmel bagover. Lås fast med den sidste stjernestrimmel, ved at folde den ned under stjernestrimlen foran den, som vist på billedet.

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 3: Stjernestrimlen der ligger længst til højre, på alle 4 kanter, foldes skråt bagom, som vist på billedet.

 

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 4: Træk strimlen ind foran den bukkede spids og fold den ned under den første strimmel på basen af stjernen. (Som vist på billedet.) Træk til strimlen til, så  får du en fin spids. Fortsæt sådan med de andre 3 strimler på denne side.

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 5: Vend arbejdet. Så laver du de 4 spidser på denne side, som vist i trin 4. Når du har gjort det, så ser din stjerne således ud.

 

 

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 6: Nu skal du egentlig bare klippe enderne af. Det ser pænest ud, hvis du lige trækker let i strimlen, så spidsen bliver bukket lidt fremad, så klipper du strimlen af og trækker spidsen tilbage igen. På den måde kommer der ingen grimme kanter. Nu kan du trække lidt garn igennem en af spidserne eller bare lime stjernerne fast på noget silkebånd, til at hænge i vinduet.

 

Flot lavet!

 

 

 

Hvis man er meget flettelysten, kan man springe trin 6 over og fortsætte således:

Flad flettet stjerneTrin 6 A: Tag en af stjernestrimlerne og buk den ind under stjernestrimlen foran den, i basen, som vist på billedet. (Ikke noget med at bukke den bagover, som du ville gøre det med de klassiske stjerner. )

 

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 7: Stjernestrimlen kommer ud igennem stjernespidsen og du kan trække let til.

 

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 8: Når du har trukket stjernestrimlen helt til, er der foldet en trekant inde i midten af stjernen, som vist på billedet.  Fortsæt sådan med de resterende 3 stjernestrimler på denne side.

 

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 9: Vend arbejdet og gentag nu trin 6-8 på denne side. Så skulle din stjerne gerne se ud som vist på billedet.

 

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneTrin 10: Klip enderne af stjernestrimlerne af. (Helt tæt på stjernespidsen, så du undgår grimme kanter.)

 

 

 

 

 

 

Flad flettet stjerneSådan kan stjernen også laves. Træk noget garn igennem en af spidserne og så er det første julepynt til træet hjemme. Eller lav en masse af de flade stjerner og sæt dem allesammen på noget garn, så du har en hel guirlande af stjerner.

 

Flot lavet!

 

Skriv en kommentar

Din email bliver IKKE vist. Obligatoriske felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.